tirsdag den 24. maj 2016

Vi er ramte af sygdom herhjemme

Siden Malou startede i dagpleje har hun været syg stort set hver 14. dag. I starten var det ok, fordi far havde barsel i seks uger samtidig med dagpleje-opstarten.
Da vi begge arbejder fuldtid og alle fire bedsteforældre også gør, kan det være et puslespil uden lige, at få passet et sygt barn. Som mor har man lyst til at kaste alt, hvad man har i hænderne og putte med sin lille trold indtil, hun er rask igen. Desværre kan det ikke altid lade sig gøre. I dag har vi været så heldige, at moster har læseferie. Hvad vi gør i morgen, mangler vi stadig at finde ud af.


Denne gang er det mellemørebetændelse, der plager vores lille pus.Vi håber, at hun snart er frisk igen. Indtil da, tager vi sjove selfies i sofaen, når panodilen virker eller putter i vores nye lækre ringslynge, når ørene gør ondt.
Det er i øvrigt en Linuschka Owls Casta Diva, hvis der skulle være andre vikle-nørder på linjen ;) En skøn triblend af bomuld, silke og cashmere. Blød som smør og perfekt til varme dage og feber-børn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...