mandag den 17. marts 2014

Oral B børstehoveder || Produkttest

Jeg har i de sidste tre ugers tid testet Oral B børstehoveder til eltandbørste. Jeg har testet de tre typer, du kan se på billedet herunder - én uge to gange om dagen med hvert børstehoved.
Jeg har testet igennem Buzzador.

1: 3D White 2: Floss Action 3: TriZone

Min vurdering af de tre børstehoveder

1: 3D White
Den ser ganske almindelig ud. Rundt børstehoved, dog med en gul "gummi-ting" i midten, der eftersigende polerer tænderne og dermed gør dem hvidere.
Børsterne er behagelige og man får en rigtig ren følelse på tænderne. De bliver helt glatte.

2: Floss Action
Minder om børstehoved 1, dog er den gule "gummi-ting" i midten erstattet af nogle flagrende gummistykker i i siden af tandbørsten, der skal fungere som en slags tandtråd.
Den børster fint og giver dejligt rene tænder, men de gule floss stykker virker ikke efter hensigten. Jeg har dog også meget tætsidddende tænder, så floss-stykkerne på børsten kan slet ikke komme imellem mine tænder.

3: TriZone
Børstehovedet er på størrelse med det på en alm. tandbørste. Børsterne føles meget bløde. Den øverste del af børstehovedet bevæger sig fra side til side - det roterer altså ikke på samme måde som de to andre.
Den er slet ikke så god at børste med, som de andre. Børsterne er alt for bløde og børstehovedet er klodset i munden. Jeg får ikke den rene følelse på mine tænder, som med de to andre.

Min favorit er helt klart 3D White og det vil jeg bruge fremover fremfor de helt almindelige børstehoveder vi plejer at købe. Ikke fordi jeg som sådan får hvidere tænder, men børstehovedet giver en fantastisk "ren" følelse i munden.

Testpakken inkl. tandpasta


Testet igennem Buzzador

2 kommentarer:

  1. Hvad hedder du på Instagram? Linket ser ikke ud til at virke i siden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har du da helt ret i. Det virkede ikke. Nu har jeg opdateret linket og du kan også finde mig via mit brugernavn @tinedahlmoeller

      Slet

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...