torsdag den 23. januar 2014

Ebay-fund | Update på mine fund til juletræet

I november bestilte jeg fire ting til juletræet fra E-bay. Nu da alle tingene er kommet frem, synes jeg, at jeg skylder jer en lille evaluering af kvaliteten.

Link til pynten kan findes i det tidligere indlæg

Slikstokkene til 1,15 $ for 10 stk. er af super ringe kvalitet. Jeg fik 5 stk. med rødt bånd og 5 stk. med guld bånd (selvom jeg troede jeg kun havde bestilt røde). Båndet er sådan noget selvklæbende papir noget, der er sat rundt om plasticstokken, der er sådan en meget nusset halv-hvid farve. Limen på papirbåndene er rigtig dårligt og selvom, jeg ikke har brugt stokkene, så falder papiret af. De fandt slet ikke vej til juletræet.

De blå huse til 3,12 $ for 4 stk. er rigtig fine af udseende og pynter flot på træet. De er lavet af noget virkelig tyndt plastic-agtigt materiale og kan hurtigt blive kvast, hvis man trykker for hårdt på dem.

De sølv kogler til 3,31 $ for 4 stk. er meget fine og med små glitter-stykker på. Kvaliteten af dem er mere kraftig end husene, men stadig af dem samme type plast.

Julemændene til 0,99 $ for 3 stk. er virkelig små! Jeg blev så overrasket, da jeg pakkede dem ud, for de er ikke meget mere end 3 cm. høje. De har en ok detaljegrad prisen taget i betragtning, men fordi de er så små, så forsvinder de næsten på juletræet. Ophængssnoren er for lille til at nå rundt om store grene.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...