onsdag den 8. januar 2014

En flot afskedsgave

Midt i december skiftede jeg job. Det var vemodigt at sige farvel, især fordi jeg ikke selv havde valgt min afsked. Men jeg har heldigvis fundet et nyt job, der matcher min uddannelse som ingeniør meget bedre end det gamle job, og endda i cykelafstand fra hjemmet. Så der er trods alt kommet noget rigtig godt ud af en ikke så sjov situation.
Min søde kollega Camilla havde sørget for en flot afskedsgave fra afdelingen og de kolleger, jeg har arbejdet meget sammen med.
Jeg blev begavet med lækker chokolade, tørret frugt (som jeg elsker) og en god bog. Camilla er rigtig kreativ og havde sørget for at kurvens indhold var rigtig flot pyntet og også indeholdt hjemmelavede julekort, jule-manillamærker, et rigtig fint chokoladekort  og en flot lyssten, som Camilla også selv laver.
Se Camillas indlæg om gaven her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...