torsdag den 7. marts 2013

Hos øjenlægen

Normalt har jeg ikke så meget tid om morgenen til at hygge med morgenmad. Jeg kører hjemmefra 6:50, så spiser som regel noget hurtigt f.eks. Allbrans med mælk.
I dag skulle jeg til øjenlægen i Odense 8:40, så jeg havde masser af tid til at gå i bad, rede senge, lægge make-up, rydde op og selvfølgelig spise lækker morgenmad.


Morgenmaden bestod af en god kop Nespresso kaffe og Cheasys vanilje yoghurt med müsli og æblestykker. Ikke den vilde menu, men det var nu dejligt at have god tid til at nyde maden og drikke en kop kaffe.
Jeg er vild med påskeliljer og har lige skiftet blomsterne i vasen ud. Bliver skønt, når de springer helt ud.




Beskeden hos øjenlægen var til gengæld lidt blandet - synet er fint (med den styrke jeg har nu) og min bygningsfejl er ikke blevet værre. Hurra! Til gengæld havde jeg øjenkatar (jeg tror det er nogenlunde det samme som øjenbetændelse) så af med linserne i 10 dage og så skal jeg have to slags øjendråber tre gange dagligt. Øv, men jeg har også haft røde og irriterede øjne i et par måneder, så meget rart at finde ud af, hvad der var galt. Øjenlægen mener, at det er kommet af, at jeg får tørre øjne af at sidde foran computeren på arbejdet (ca. 8 timer hver dag) men det kan jeg jo ikke rigtig gøre noget ved.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker kommentarer og glæder mig til at læse din.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...